Foredrag med Jacob Wamberg, dr.phil. i kunsthistorie.
For mennesker i dag synes det indlysende, at sproget er af symbolsk natur – dvs. dets lyde henviser til noget forestillet, ofte noget, der slet ikke er til stede. Men kunne det tænkes, at denne abstrakt henvisende funktion er en sen overbygning på en lang forhistorie, hvor sproget først virkede som en slags musik, dvs. hvor egenskaber som rytme, styrke, tonehøje og gestik var det afgørende? I så fald er sproget formentlig udviklet i tæt kronologisk sammenhæng med billedet, der har en lang påviselig forhistorie af ikkeforestillende karakter og først bliver mimetisk i hulemalerier og skulpturer for omkring 50.000 år siden.
