
I SPROGGADEN kan du møde og blive klogere på Digitaliseringsstyrelsen og deres arbejde med sprogdata. Du kan tale med medarbejderne, høre om de mange projekter og måske få svar på nogle af de spørgsmål du har udstilling og anvendelse af danske sprogdata.
Digitaliseringsstyrelsen er en styrelse under Digitaliseringsministeriet, og kerneopgaven at bidrage til at udvikle og gennemføre regeringens målsætninger på digitaliseringsområdet.
Digitaliseringsstyrelsen udvikler og driver blandt andet centrale digitale løsninger som MitID, Digital Post, NemKonto og Borger.dk og står også bag kørekort- og sundhedskort-appen. Det er løsninger, som de fleste kender fra deres dagligdag. Digitaliseringsstyrelsen driver den digitale udvikling i tæt samarbejde med kommuner, regioner, andre statslige institutioner, og samarbejder tæt med private aktører.
Sprogteknologi.dk
Derudover er det Digitaliseringsstyrelsens ambition, at løsninger som involverer kunstig intelligens skal fungere ligeså godt i en dansk kontekst, som i konteksten af de større sprog. Styrelsen anser i den forbindelse danske sprogdata som en strategisk ressource, som er nødvendige for at sikre, at kunstig intelligens kan anvendes i Danmark lige nu og i fremtiden. Derfor fokuserer styrelsen på arbejdet med sprogdata og ikke med udvikling af nye sprogteknologiske løsninger eller sprogmodeller.
Størstedelen af den sprogteknologi der udvikles i dag, udvikles med udgangspunkt i de større sprog, som fx engelsk, kinesisk, spansk, tysk og fransk, hvorfor sprogteknologi oftest mangler forståelse og kendskab til det danske sprog og dansk kultur. Sprogteknologi bygger på data, som repræsenterer sproglige karakteristika, kulturelle normer og værdier og har derfor betydning for, hvordan teknologien tolker input og hvordan den svarer. Manglende tilgængelige danske sprogdata gør det vanskeligt eller ineffektivt, at bruge ny teknologi i en dansk kontekst.