Kirstine ABC på fynsk

Kirstines ABC på fynsk

Kirstine ABC på fynsk

– og en diskussion af hvorfor og hvornår unge fynboer taler fynsk i dag

Lørdag den 3. maj kl. 13.00 vil forfatter og ph.d.-studerende, Kirstine Boas, forsøge at svare på hvorfor, hvornår og hvordan unge fynboer (stadig) snakker fynsk, når de lige så godt kunne lade være.

Kirstine vil fortælle om sin forskning i unge fynboers brug af fynsk i deres identitetskonstruktioner og om nogle af de måder man arbejder eksperimenterende med dialektforskning på i dag, og fortælle om resultater fra nogle af de nye studier der er lavet af opfattelsen af fynsk dialekt.

Oplægget vil være rammesat omkring Kirstines ABC på fynsk skrevet af Kirstine. En bog som lanceres ifm. sprogfestivalen. En bog med 29 alfabetrim med de fineste illustrationer. Man kan bl.a. møde den klogeste kvinde på Fyn, ballaemaeren Bent der går efter rånner mæ brånner, utidige Ulrik, leifige Leif og mange, mange flere. Kirstine vil bl.a. fortælle om processen med at skrive flere af remserne, og hvilke håb hun har for hvad ABC’en kan bidrage med.

Alle er velkomne til at stille spørgsmål og der vil være tid til en diskussion af både Kirstines forskning og ABC’en til slut, hvor også illustrator, Rasmus Damsgaard, vil være til stede.