Foredrag ved Tanya Karoli Christensen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet og Marie Herget Christensen, studielektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Selvom det er socialt uacceptabelt at true andre med vold eller anden skade, forekommer der trusler i alle sociale lag. Fængselsbetjente, socialarbejdere, politikere og forskere bliver truet på grund af deres arbejde, men folk kan også blive truet på grund af deres religion, deres handicap eller konflikter med naboen eller en tidligere partner. Den der truer, vælger altså sjældent en tilfældig person som offer.
Den relation mellem afsender og modtager sætter sig spor i sproget. På baggrund af et korpus af 580 autentiske, skrevne trusselsbeskeder på dansk kan vi se at pronomenerne i første og anden person er overhyppige i forhold til traditionelle skriftsprogsgenrer. I dette foredrag fortæller vi om to detaljerede undersøgelser af hvordan 1. og 2. person anvendes i danske trusselsbeskeder. Selvom de to studier anvendte forskellige kodningsprincipper, viser de begge at en af de hyppigste funktioner i materialet er at retfærdiggøre truslen. Med andre ord giver afsenderne forklaringer på hvorfor det skulle være rimeligt at true deres modtagere med skade. Behovet for at retfærdiggøre sin sproglige adfærd viser et fokus på sociale normer som kan overraske i sammenhæng med trusler. Samtidig viser typen af retfærdiggørelser at der er tale om skævvredne normer, og dermed bidrager de til trusselsbeskedens samlede effekt som skræmmemiddel.
