WORKSHOP_det-visuelle-sprog

Det visuelle sprog – sproget om det visuelle – WORKSHOP

WORKSHOP_det-visuelle-sprog

I forbindelse med kunstudstillingen Det visuelle sprog – sproget om det visuelle afholdes én workshop begge dage med fokus på de to forskellige udtryksformer, der findes i design og kunstverdenen: ”det visuelle sprog” og ”sproget om det visuelle”.

I første del af workshoppen, holder hver udstiller et kort oplæg om deres brug af ”det visuelle sprog. Dvs. hvordan farver, formsprog og materialitet skaber et ønsket udtryk og en kommunikation med omverdenen.

I workshoppens anden del, arbejder workshoppens deltagere selv, gennem øvelser og refleksioner, med ”sproget om det visuelle”. Dvs. det verbale sprog designere og kunstnere bruger for at beskrive visuelle og taktile kvaliteter i deres produkter og værker.

 

Mød kunstnere:

 

Tine Rosa Ebdrup

Tekstildesigner og -kunstner. Arbejder med håndstrikkede værker til væggen inspireret af kvindekønnet, kvindekraft og feminin energi. Værkerne er strikkede af genbrugstekstiler kombineret med garn.

 

 

 

 

 

 

 

Lone Mandrup Stidsen, Drejerinden og Værkstedsfejeren

Lone-Mandrup-StidsenDesigner og trædrejer. Inspirationen til produkterne kommer ofte ud af ønsket om at skabe noget, der understøtter sociale begivenheder eller at vise omsorg. Produkterne er skabt ud af upcyclet træ fra kasserede møbler og fraskær fra møbelindustrien og har historier med sig.

 

 

 

 

 

Anne Folehave

Som fletter er Anne hovedsageligt optaget af form, teknik og håndværket, og hun vender bestandigt tilbage til det brugbare og gedigne. Samtidig tiltrækkes Anne af modsætninger, gribes af detaljen og processen i frembringelse af ting/objekter, uden specifik funktion, på tværs af materialer.