
Ruben Schachtenhaufen fortæller om Dansk Udtaleordbog og om forandringer i dansk udtale, konkurrerende udtaler og årsagerne til begge dele.
Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet.
Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.