solia

Lav dit eget sprog!

solia

Lær hvad et conlang er og prøv kræfter med at lave dit eget sprog!

SOLIA står for Student Organization of Language Invention Aarhus og er, som navnet antyder, en studenterforening på Aarhus Universitet. Vi mødes en gang om ugen, og arbejder både på vores egne sprog og på vores fælles sprog solía.

Kom forbi vores stand og slå med terninger for at tage spændende beslutninger om fonologi, morfologi og syntaks så du kan danne ord og skabe sjove og interessante sætninger på dit eget sprog.

Tag vores quiz og afprøv din viden om kunstsprog eller tag udfordringen op og afkod en sætning på solía for at deltage i en konkurrence om en lille præmie.

Har du ikke mod på at starte dit eget sprog, så kom alligevel forbi til en spændende snak om conlanging. Vi glæder os til at se dig!